Gaming
 

Al-Ekhest

Fra Information on Terran

Dommedags Arkitekten, Al-Ekhest er en mystisk skabning hvis ondskab ikke er så åbenlys som, for eksempel Chuo Ubaos, men som ikke er en mindre trussel imod selve Terrans eksistens. Det kan godt være at De Ældste ser Terran som deres hjem, men de er ikke født i den, ej heller har de skabt den, så de har ikke noget særlig varmt forhold til den og de ødelægger den gerne for at opsuge kraften. Faktisk kan man godt se det som deres mål. Ingen andre skabningers planer for Terran er i nær så destruktive – selv hævngerrige nekromancere med et brændende ønske om at ende alt liv i Terran er ikke destruktive i samme grad – der vil selve Terran i det mindste være tilbage bag efter.

Det er denne Terrans komplette undergang som forbindes specielt med Al-Ekhest, deraf hans kaldenavn Dommedagens Arkitekt. Derudover er der dog ikke meget der vides om ham eller hans evner. Det vides fra nogle usammenhængende annaler at han blev fundet i ørkenen i en guldkiste af nogle nomader. De åbnede kisten i den tro at den var fyldt med gods, men fandt Al-Ekhests underligt formede krop. Med mentale tricks tryllebandt han dem, og hans kult var grundlagt. De bragte ham til en enorm, forladt pyramide der lå i nærheden og bar ham til den gamle konges gravkammer. Der slog han dem formodentligt ihjel. Siden har der kun været usammenhængende antydninger af hans eksistens og gisninger om hvad han foretog sig.